Vejarbejde spærrer motortrafikvej

Vejarbejde spærrer motortrafikvej

Fra lørdag aften til søndag morgen etableres der omkørsel på vejen mellem Herning og Holstebro, fordi en bro skal rives ned.

Arbejdet med at bygge motorvejen mellem Herning og Holstebro er i fuld gang - og i den kommende weekend griber det ind i trafikken mellem de to byer.

Vejdirektoratet oplyser, at motortrafikvejen vil være spærret fra lørdag den 8. august klokken 18 til søndag den 9. august klokken 10.

Spærringen skyldes, at broen på Schæferivej skal rives ned, og Vejdirektoratet oplyser, at der vil blive etableret en omkørsel via Trehøjevej, Sindingvej, Sindinggårdvej og Ørrevej.

Første spadestik til motorvejen blev taget 19. marts - første etape skal være færdig i 2017, mens hele stykket åbnes i 2018.

Eksternt link - se kort over omkørslen her