Varetægtsfængslet for dobbelt drabsforsøg

Den 17-årige unge mand, der onsdag formiddag har været i grundlovsforhør sigtet for dobbeltdrabsforsøg, er nu blevet varetægtsfængslet i fire uger på en lukket institution.

Formiddagens grundlovsforhør af den 17-årige unge mand, der er sigtet for dobbelt drabsforsøg på en 14-årig pige og 56-årig mand er blevet varetægtsfængslet i fire uger på den lukkede institution Koglen. Han er blevet varetægtsfængslet med begrundelsen, at der er særlig bestyrket mistanke om manddrab på både den 14-årige og den 56-årige.

Vores reporter i retssalen fortæller, at det i Retten kom frem, at den sigtede unge mand til politiet skulle have forklaret, at han i nogen tid har gået med nogle tvangstanker for sig selv, og at han tirsdag aften var gået ud for at gøre skade på nogle.

- Det er en meget, meget voldsom sag. Heldigvis er det ikke en sag, vi ser hver dag. Det er bemærkelsesværdigt, at en ung mand på 17 år begår en forbrydelse af en sådan karakter, sagde anklager ved Midt- og Vestjyllands Politi, Iben Ernst Bøttker, umiddelbart efter retsmødet.

Den 17-årige mand nægter sig skyldig i forsøg på dobbelt manddrab.

Se her indslag om sagen:

01:55 Luk video