Vågnede ved et brag - Husgavl landede på Prebens bil

Stormen Ingolf var hård ved et hus på Bjerrumvej i Harboøre.

Preben Nørby Kristensen vågnede ved midnatstid ved et ordentligt brag. Murstenene fra hans husgavl landede uheldigvis på hans bil. Foto: Pernille Keller Sand, TV MIDTVEST

Preben Nørby Kristensen vågnede ved midnatstid ved et ordentligt brag. Murstenene fra hans husgavl landede uheldigvis på hans bil. Foto: Pernille Keller Sand, TV MIDTVEST

1 af 2

Preben Nørby Kristensen vågnede ved midnatstid ved et ordentligt brag. Gavlen på førstesalen i hans ejendom på Bjerrumvej i Harboøre kunne nemlig ikke modstå mødet med Ingolf.

Jeg havde aldrig regnet med, at sådan noget her kunne ske

Preben Nørby Kristensen

- Jeg havde aldrig regnet med, at sådan noget her kunne ske, men vinden kommer fra en helt anden retning end normalt, og det har huset jo så åbenbart ikke kunnet holde til, siger Preben Nørby Kristensen til TV MIDTVEST.

  Foto: Pernille Keller Sand, TV MIDTVEST

Og det er ikke kun huset, der fik en hård medfart af stormen Ingolf. For murstenene fra gavlen landede uheldigvis på Preben Nørby Kristensens bil. 

- Jeg tænkte faktisk mest på min bil. Jeg har kun haft den i et halvt år og er vældig glad ved den. 

  Foto: Pernille Keller Sand, TV MIDTVEST

Men nu skal han nok se sig om efter et andet køretøj. For bilen er noget medtaget efter mødet med murstenene.

- Jeg skal heldigvis først på arbejde på fredag, så bilen kan jeg godt undvære. Men det er da træls.

Søndagen bliver nu brugt på at rydde op efter Ingolfs hærgen. 

00:21 Luk video

Læs også Stilhed før storm: Intet usædvanligt endnu

Læs også Midt- og Vestjylland slap nådigt fra stormen Ingolf