Ulykke spærrede Oddesundvej

En soloulykke på Oddesundvej ved Hestekær ud for Thisted spærrede i eftermiddag Oddesundvej i begge retninger. (Arkivfoto)

Trafikulykke_nat_0.jpg

Klokken 16.30 og en lille time frem var Oddesundvejen ved Hestekær i Thisted spærret efter en alvorlig soloulykke. En 54-årig mand kom kørende af Oddesundvej og kom ud i højre rabat. Da han drejer ind på vejen igen ruller bilen rundt og lander igen på hjulene. Da bilen ruller rundt bliver den 54-årige slynget ud af bilen og lander midt på vejen. Politi, ambulancereddere og brandvæsenet var hurtigt på stedet. Umiddelbart efter ulykken blev den 54-årige kørt i ambulance til Aalborg Sygehus, hvor hans tilstand betegnes som kritisk.

Det oplyser vagtchef ved Midt- og Vestjyllands Politi, Kjeld Nedergaard.