Ulfborg vågnede op til hærværk: Blod bliver ikke glemt

Midt- og Vestjyllands Politi betragter sagen som politisk hærværk. Budskaberne hentyder muligvis til manden, der er dømt for at skyde en ulv.

Foto: Hans Olav Sandal, TV MIDTVEST

Foto: Hans Olav Sandal, TV MIDTVEST

Foto: Privat

Foto: Hans Olav Sandal, TV MIDTVEST

Foto: Privat

1 af 5

"Blod bliver ikke glemt". "MT RIP". 

Sådan lyder nogle af budskaberne i et omfattende hærværk, som borgerne i Ulfborg er vågnet op til torsdag morgen.

Læs også Troldtoft betragter de røde kors som en trussel: Det er da skræmmende

Flere steder i byen er der sat kors med rød maling op, ligesom der er skrevet på mure og skilte, blandt andet ved Ulfkær Kirke og Ulfborg Kirke. Der er også sat et kors op ved indkørslen til Holstebro. 

Midt- og Vestjyllands Politi har fået flere anmeldelser om sagen.

Hvem der står bag hærværket, vides ikke med sikkerhed, men TV MIDTVEST har fået tilsendt billeder af korsene fra Storm Balderson, der er kendt som en aktiv debattør i ulvedebatten.

- Signal politik mvh Storm The viking, skriver han.

Bogstaverne MT kan hentyde til Mourits Troldtoft, der i byretten er blevet dømt for at skyde en ulv på en mark i nærheden af Vind. På et af korsene står der også MT og søn - det kan være en hentydning til Mourits Troldtofts søn, Steffen Troldtoft, der har engageret sig i ulvedebatten.

Midt- og Vestjyllands Politi betragter sagen som politisk hærværk. Om ordensmagten opfatter beskeden "MT RIP" som en trussel, vides endnu ikke.

Det er ikke lykkedes TV MIDTVEST at træffe Storm Balderson for en kommentar.

03:12

Ulvedebatten får nyt liv efter at borgerne i Ulfborg vågnede op til hærværk. Gerningsmanden tager gerne straffen.

Luk video