Udvist fra Midtjylland ramt af terrorbombe i Afghanistan

Rahim Qhasimi, der arbejdede i Ejstrupholm indtil for nyligt, er efter sin tvangsudvisning fra Danmark blevet ramt af en bombe i Kabul, skriver Politiken.

Rahim Qhasimi blev ramt af en bombe i det centrale Kabul. Foto: arkivfoto

Den 43-årige Rahim Qhasimi, der blev tvangsudvist fra Danmark i tirsdags, blev dagen efter ramt af fragmenter fra en terrorbombe i Afghanistans hovedstad, Kabul. Det skriver Politiken. 

Qhasimi blev ramt af bomben onsdag morgen dansk tid i et angreb, som Taliban har taget skylden for. Qhasimi slap med en flænge i fingeren, men er stærkt rystet over hændelsen. 

Samme morgen blev den afghanske hovedstad flere gange ramt af bomber, skriver Ritzau.

Det afghanske sundhedsministerium oplyser, at der mindst var én, der døde, og mindst 35 sårede under bombeangrebene. 

Rahim Qhasimi arbejdede hos OK Snacks i Ejstrupholm indtil udvisningen.