Tyveri i Vestjysk Bank

Natten til mandag brød ukendte gerningsmænd ind i Vestjysk Bank i Skjern.

Vestjysk Bank, Logo_paa_Mur_0.jpg

Mandag kl. 00.43 modtog politiet en anmeldelse om et tyveri i Vestjysk Bank i Skjern. En eller flere ukendte gerningsmænd brød et vindue op med en skruetrækker og stjal penge fra et møntvekslingsautomat på kontoret.

Da poltiet kom frem til gerningsstedet, havde tyven forladt stedet. Politiet er endnu ikke klar over, hvor meget der er stjålet for eller hvem, der står bag tyveriet. Vicepolitikommissær Mette Bundgaard ved lokalpolitiet i Ringkøbing oplyser, at politiet skal gennemse overvågningsbilleder i løbet af mandagen.