Tyvekoster finder deres ejermænd

Politiet i Skive har tirsdag haft ti indbrudsramte borgere på besøg. Deres ting er blevet fundet hos den littauske tyvebande, der i starten af marts blev anholdt i Salling

120327Tyvekoster.jpg

På den adresse, hvor tyvebanden blev anholdt, fandt politiet en nedgravet container med over 200 tyvekoster.

Politiet har brugt en måned på at finde frem til ejerne af tyvekosterne, og tirsdag kunne nogle af dem hente deres ting på politistationen i Skive.

Ejerne er blandt andet fundet ved at åbne folks computere, og læse deres dokumenter.

Der er dog stadig en hel del ting, som politiet endnu ikke ved hvor hører hjemme:

- Når folk kommer og henter deres computer, beder vi dem om at gå en tur blandt alle de andre tyvekoster, for at se, om der ligger flere af de ting, de mangler, fortæller Henrik Rigmose, efterforsker ved Midt- og Vestjyllands Politi.

Vidt omkring

Tyvene har været vidt omkring. Der er begået indbrud i både Randers, Aalborg, Holstebro og Brønderslev. I alt 23 steder har Politiet indtil videre registreret.

Èn af dem, der i dag var i Skive, var Lars Juul fra Aalborg. Hans hjem blev udsat for indbrud den 23. februar.

Politiet havde fundet ham via hans computer, men da han kom til politistationen fandt han også et kameraobjektiv, en playstation og en mobiltelefon, der var hans.

Henrik Rigmose giver her nogle gode råd til, hvad man kan gøre forebyggende, for hurtigt at få sine ting tilbage, hvis de bliver stjålet:

 

2:04