Tyve stjal reservedele

Tyve har stjålet reservedele fra fire Mercedes-biler ved Ejner Hessel i Viborg.

Politi.dk logo_0.jpg

Tyve har fundet interesse i at stjæle reservedele fra fire Mercedes biler fra Ejner Hessel på Ålandsvej i Viborg.

Natten til tirsdag har tyvene skaffet sig adgang til grunden, hvor de har afmonteret udstødning og katalysator fra alle fire Mercedes-biler.

- Vi har set før, at tyve går efter disse reservedele, og der bliver også nogle gange stjålet airbags. Vi har ikke mange tilfælde lige nu, men det er noget, som dukker op en gang i mellem, Jørgen Schmidt, der er leder af af OPA-analysen hos Midt- og Vestjyllands Politi.

De otte reservedele har en samlet værdi på 100.000 kroner.