Touborg presser Villy Søvndal

SF formandens forsøg på at indføre minimumsstraffe for at gå med skydevåben skydes ned af flere fra hans egen folketingsgruppe, heriblandt Kristen Touborg.

090323_Touborg_Bin_Clip.jpg

SF-gruppen er i oprør mod Villy Søvndal. Det skriver Dagbladet Politiken.

Årsagen er, at SF formanden, uden at tale med sin gruppe først, har udtalt til medierne, at han mener der skal indføres en minimumsstraf på et år, for at gå med skydevåben. Dét forslag er strammere end regeringens bandepakke og er et fundamentalt brud på SF's eget princip om at christiansborgpolitikerne skal blande sig udenom strafudmåling. Den opgave skal udelukkende ligge hos domstolene, har været partiets politik indtil nu.

- Jeg er ikke enig i minimumsstraffe. Derfor vil jeg diskutere det her spørgsmål med SF's folketingsgruppe igen, understreger Kristen Touborg i Politiken.

Kristen Touborg bakkes op af flere politikere fra SF's gruppe.