Togramt mand uden for livsfare

Togramt mand uden for livsfare

Den 45-årige mand, der mandag eftermiddag blev påkørt af et tog i Ringkøbing, er på trods af flere skader uden for livsfare.

Manden blev ramt af toget ved Miljøcentret, der ligger 500 meter nord for Ringkøbing Station.

Togføreren spottede manden på skinnerne, og kunne derfor nå at bremse toget en smule inden påkørslen.

Manden blev han kastet bagover og landede i en grøft. Dét kan have reddet hans liv. De fleste, der bliver påkørt af et tog, bliver nemlig kastet ind under toget.

Mange skader

Manden har brækket næsen, han har fået to sammenklappede lunger, indre blødninger i bughulen og brud på skinnebenet.

Da han blev fundet af redningsmandskabet, trak han ikke vejret.

Kort efter klokken 16 mandag eftermiddag kunne personalet ved Traumecentret på Skejby Sygehus dog fortælle, at den påkørte mand er uden for livsfare.

Det er endnu uvist om togpåkørslen var et selvmordsforsøg.