Tog afsporet i Herning

Et Arriva-tog er blevet afsporet ved Herning. Ingen personer er kommet til skade ved afsporingen. (Foto: Montør Hans Henrik Larsen)

Lige nu holder et tog på tværs af skinnerne i Herning. Arriva oplyser, at der ingen personer er kommet til skade ved afsporingen.

Toget blev afsporet, da lokomotivføreren var ved at flytte toget, så der var ingen passagerer med. Arriva ved endnu ikke, hvordan afsporingen kunne ske. Kommunikationsmedarbejder Morten Nissum Larsen oplyser til TV MIDTVEST, at toget kørte med lav fart, og at der ikke er sket større materiel skade.

I øjeblikket arbejder Arriva på at få skaffet en kran, så man i samarbejde med Bane Danmark kan få fjernet toget. Kun et enkelt tog blev aflyst som følge af afsporingen.

Tog1.jpg

Tog3.jpg

Tog2.jpg

arriva4.jpg

arriva5.jpg