Tørnæs: Jeg havde slet ikke set det komme

Ulla Tørnæs vender tilbage til dansk politik og afløser Esben Lunde i Uddannelses- og forskningsministeriet.

ulla.jpg

Det var en overrasket Ulla tørnes, der sent i aftes fik et opkald fra Lars Løkke Rasmussen.

- Jeg havde slet ikke set det her ske eller komme, men er glad og stolt over, at statsministeren har vurderet, at han kan bruge min arbejdskraft og min indsats i regeringen.

 

Senest Ulla Tørnæs var en del af dansk politik, var da hun i 2013 tabte kommunalvalget i Holstebro til H.C. Østerby. Men da statsministeren ringede med et jobtilbud, var hun ikke i tvivl.

 

-Når man får sådan et tilbud, er det meget meget svært at sige nej, og derfor tog det sådan set  ikke særlig lang tid, lyder det fra en storsmilende nyudnævnt minister.

 

Ifølge den tidligere ministerkollega, Helge Sander, der netop var videnskabsminister under Fog-regeringen, er det en hård opgave Ulla Tørnes har sagt ja til.

 

- Ulla hun vil selvfølgelig få nogle udfordringer. Universitetsverdenen er hård, fordi det jo er folk, der kan argumentere og forstår at udtrykke sig, men hun er den mest kompetente, jeg kunne forestille mig, siger han.

 

Uddannelsesområdet er ikke ukendt for Ulla Tørnes, der tilbage i 00'erne var både undervisningsminister.

Hos landsdelens største uddannelsesinstitution, ser de frem til samarbejdet.

 

- Det er godt, det er en lokal minister. Der er en forståelse for de udfordringer, vi står med uddannelsesmæssigt, når man kommer herfra og er vokset op her. Det har man simpelthen en bedre forståelse for, og derfor er det selvfølgelig altid godt for os, når det er en person fra lokalområdet, der bliver minister, lyder det fra Harald Mikkelsen, der er Rektor ved Via University College.

 

Og med bopæl i Nr. Felding vil yderområderne fortsat være en prioritet for den nye minister.

 

- Jamen, det er en politik som jeg er fuldstændig enig i. Det er faktisk noget, jeg har beskæftiget mig med meget indgående tidligere, så det er bestemt ikke en tankegang, som på nogen måde ligger fremmed eller fjernt for mig, lyder det fra den nyudnævnte minister.

 

Ulla Tørnes blev første gang valgt til folketinget i1994