Tidligere biskop er død

Niels Henrik Arendt, der for to år siden forlod bispesædet i Haderslev, for at blive sognepræst i Vestjylland, er i dag afgået ved døden.

Niels Henrik Arendt er i dag død efter kort tids sygdom.

Han har i de seneste to år været sognepræst i Madum og Staby sogne og samtidig sekretær for bestyrelsen, der skal forberede den store lutherfejring, der skal finde sted i 2017.

Niels Henrik Arendt var biskop for Haderslev Stift fra 1999 og før det var han provst i Haderslev fra 1992. Men hans første embede fra 1975 til 1992 var i Naur og Sir ved Holstebro.

Niels Henrik Arendt blev 64 år.

Se her et indslag fra 2013, da Niels Henrik Arendt skiftede bispesædet ud med et job som almindelig sognepræst i Vestjylland.

01:40 Luk video