Talent på kontrakt ved BSV

Unge Frederik Schilling har netop skrevet kontrakt med Bjerringbro-Silkeborg.

Den talentfulde venstrefløj Frederik Schilling har indgået kontrakt med Bjerringbro-Silkeborg for den kommende sæson.

Frederik Schilling er en af BSV's egne talenter, og klubbens direktør er glad for, at de lykkes med at fastholde de unge spillere.

 - Vi er utrolig godt tilfreds med, at vi ser effekten af det målrettede arbejde, der er gjort i forhold til at udvikle talenter til vores ligahold, siger direktør Frank Lajer i en pressemeddelelse fra klubben.

Venstrefløjen fik sit gennembrud i netop denne sæson, da flere af BSV's fløje måtte melde fra på grund af skader.