Surfer reddet i land

Tysk kvinde slog alarm, da hun ikke kunne se sin mand på Ringkøbing Fjord.

Ringkoebing Fjord.jpg

Redningsstationen i Hvide Sande sendte tirsdag klokken 16.09 en båd på Ringkøbing Fjord for at hjælpe en tysk windsurfer i nød.

Alarmen kom fra tyskerens kone, der blev nervøs, da hun mistede sin mand af syne. Redningsbåden fandt hurtigt frem til den ca. 60-årige mand. Han var forkommen og kold, men havde ikke brug for lægehjælp, oplyser Søværnets Operative Kommando.