Stort underskud i Rose Poultry

Stort underskud i Rose Poultry

Ledelsen betegner selv regnskabet som utilfredsstillende.

Fjerkræslagteriet Rose Poultry i Vinderup har ondt i økonomien.

Slagteriet fik i 2011 et underskud på 64,9 millioner kroner, skriver Dagbladet Holstebro.

- Resultatet er utilfredsstillende og væsentligt under forventingerne for perioden, skriver ledelsen i kommentarerne til regnskabet.

Der er ifølge slagteriet flere forklaringer på det dårlige resultat - blandt andet stigende råvarepriser, et svagt europæisk marked og de europæiske slagteriers udelukkelse af dele af det asaisiske marked.

Det spiller også ind, at slagteriet har foretaget store investeringer i produktionen for at sikre en mere effektiv produktion.