Stort tab for Socialdemokraterne

Egon Pleidrup Poulsen kunne have sikret partiet et flot folketingsvalg på Mors og i Thy. Mange borgerlige ville have givet ham deres stemme, vurderer chefredaktør.

021110_Egon_Pleidrup_Poul001.jpg

Med Egon Pleidrup Poulsens død har Socialdemokraterne på Mors og i Thy ikke kun mistet en populær partifælle - partiet risikerer også at miste afgørende stemmer ved det kommende folketingsvalg.

Egon Pleidrup Poulsen, der søndag aften druknede under en fisketur, var partiets folketingskandidat i Thisted-kredsen. Han havde en sjælden evne til at samle stemmer på tværs af partierne. I sin tid i kommunalpolitik fik han mange stemmer fra vælgere, der ellers stemte borgerligt ved folketingsvalgene. Og chefredaktøren på Morsø Folkeblad, Leif Kristiansen, at overbevist om, at Egon Pleidrup ville have fået et fantastisk valg til Folketinget.

- Han ville have vandret ind i Folketinget med sit eget kredsmandat, og der ville også være chancer for, at han havde have understøttet en fremgang på et mandat, siger Leif Kristiansen.

Brusgaard: Han havde støvsuget Mors

Og den tidligere fremskridtspolitiker Aage Brusgaard enig.

- Han ville have støvsuget Mors for stemmer. Og det er der ikke andre, der kan, siger Aage Brusgaard.

Ved regionsvalget sidste år fik Egon Pleidrup 9294 personlige stemmer. Det er stadig usikkert, hvornår kredsen vælger en ny folketingskandidat.

Chefredaktør Leif Kristiansen, Morsø Folkeblad:

Aage Brusgaard: