Storstilet eftersøgning efter gerningsvåben

Storstilet eftersøgning efter gerningsvåben

Politiet intensiverede torsdag formiddag jagten efter spor i sagen om den kniv-dræbte Birthe Christiansen. De har fundet skeden til en kniv - men kniven mangler.

Siden onsdag aften har Midt-og Vestjyllands politi forsøgt at sikre sig spor fra drabssagen i Holstebro. De har endevendt området omkring beskæftigelsescentret. Torsdag formiddag gav eftersøgningen resultat, da politiet fandt skeden til en kniv. Nu leder et større antal betjente og hunde efter den kniv, som hører til skeden, og som måske er gerningsvåbnet. De leder også fortsat efter det tøj, som gerningsmanden, efter politiets udsagn, har skilt sig af med efter drabet. 

Se indslaget her: