Stjerneadvokat forsvarer bosnier

Stjerneadvokat forsvarer bosnier

Forsvarsadvokat Michael Juul Eriksen fra Århus er ny advokat for for den 58-årige bosnier, der er sigtet for knivdrabet på en 45-årig kvinde i Thisted

Michael Juul Eriksen har for nyligt forsvaret Jesper Hvidbjerg, der blev dømt for knivdrab på sin kæreste i Ringkøbing. Han har også forsvaret rockeren Jønke og fodboldspilleren Leon Andreasen, skriver Dagbladet Holstebro-Struer.

Og nu har den 58-årige bosnier, Fikret Mujkanovic også hyret forsvarsadvokaten.

Bosnierens beskikkede advokat Allan B. Møller er dermed ude af sagen. Fikret Mujkanovic er sigtet for at dræbe en 45-årige kvinde med flere knivstik på en parkeringsplads ved Fakta i december sidste år.

I går fik den 58-årige bosnier forlænget sin varetægtsfængsling.