Statsminister på stemmejagt i landsdelen

Helle Thorning-Schmidt lægger i dag fredag vejen forbi både Herning og Holstebro.

Det kommer til at vrimle med røde roser og PET-folk i både Herning og Holstebro i dag.

Statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) tager nemlig på valgkampens tredje dag turen til Jylland. Her vil hun vil hun gøre stop i både Herning og Holstebro. Det skriver dr.dk.

Dagens program starter i Aarhus klokken 11, hvor hun blandt andet holder pressemøde og deler roser ud.

Om eftermiddagen kører hun vestpå med stop i Herning. Her vil hun uddele røde roser foran Hotel Eyde, og omkring klokken 17 vil statsministeren gøre det samme på gågaden i Holstebro.