Står fast på nyt sygehus

Politikerne i det midtjyske regionsråd vil hellere bygge nyt end udvide

Region-Midtjylland.jpg

Meldingen fra det midtjyske regionsråd er klar: Politikerne vil have et nyt storsygehus i Vestjylland - i stedet for at udbygge det eksisterende sygehus i Herning.

Politikerne besluttede onsdag at sende anbefalingen om at bygge nyt til sundhedsminister Jakob Axel Nielsen - de følger dermed anbefalingerne i en rapport fra Cowi, som har fastslået, at det vil være en milliard kroner dyrene at udvide end at bygge nyt.

Det var et enigt regionsråd, der besluttede at fastholde ansøgningen om penge til et nyt sygehus - dog ville Anna Marie Touborg (SF), Jørgen Nørby (V), Bent Ove Pedersen (V), Preben Andersen (S) og Gudhild Husum (uden for parti), have en tilføjelse md i brevet: Nemlig at regionsrådet alene forholder sig til nybyggeri frem for udvidelse - og altså ikke hvor sygehuset skal ligge.

Regeringens særlige udvalg ventes at komme med sine anbefalinger til, hvem der skal have penge til sygehuse, engang i oktober.

* Regionrådets brev til sundhedsministeren