Stak af med pengeautomat

Tyve stjal i nat en pengeautomat fra en ubemandet benzintank i Nørregade i Bjerringbro.

Blaablink (politi).jpg

Omkring klokken tre i nat ser vidner tre hætteklædte tyve igang med at vælte en pengeautomat på Uno-X benzintanken på Nørregade i Bjerringbro.

- Da gerningsmændene får øje på vidnerne vinker de dem videre. Vidnerne vælger at køre væk, men bliver alligevel i nærheden og anmelder tyveriet, fortæller Vagtchef Knud Lauridsen fra Midt- og Vestjyllands Politi.

Da politiet når frem er tyvene forsvundet i en sort Audi stationcar. Med sig har de taget hele pengestanderen, der bruges af kunder til at betale for benzin med enten kontanter eller betalingskort.

Hvor mange penge tyvene slap afsted med er endnu uvist.