Springbræt til drømmejob

Fem afgangselever fra Teko i Herning får deres livs chance, når de under Copenhagen Fashion Week får deres designs vist frem.

Det kan være et springbræt til drømmejobbet, når fem afgangselever i næste uge får deres designs vist frem under Copenhagen Fashion Week.

Designers Nest samler nordens største talenter fra alle afgangsholdene på designskolerne i hele Norden. Det er et mekka for modehusenes talentspejdere.

- Hvis der kommer de helt rigtige mennesker, så er mulighederne jo uendelige, siger Martin Barslund Hedegaard, der er nyudannet designer fra Teko.

Designerne er blandt andet valgt, fordi deres designs er unikke, har et stærkt formsprog og stærkt design.

Under udstillingen skal tøjet vises frem i to shows. Det hele ender i en konkurrence, hvor top tre kan regne med modeverdenens opmærksomhed. Konkurrencen bliver afgjort lørdag den 8. august 2009.

Se show schedule her.