Spillersalg giver overskud hos Mors-Thy

Et salg af to store profiler betyder, at Mors-Thy Håndbold er på vej mod et regnskab med sorte tal.

200613_Marcus_Moerk.jpg

Mors-Thy Håndbold forventer et regnskab med overskud. Marcus Mørk røg til Aalborg Håndbold før sidste sæson, og målmanden Søren Pedersen er blevet solgt til Skjern Håndbold. De to spillersalg er ifølge nordjyske.dk med til, at Mors-Thy Håndbold forventer et overskud i årsregnskabet på omkring 50.000 til 60.000 kroner.

Fra underskud til overskud

Håndboldklubben kæmpede ellers for et par sæsoner siden en hård, økonomisk kamp, men nu ser det altså lysere ud. Udover spillersalget, så understreger Mors-Thy Håndbolds formand Heino Vigsø over for hjemmesiden, at også en god opbakning fra små- og store virksomheder hjælper regnskabet godt på vej.