Sparekasse ny sponsor for HC Midtjylland

HC Midtjylland har fået ny sponsor. Sparekassen Kronjylland tager over efter tabet af Vermø-gruppen.

151010HCMSPONSOR001.jpg

Håndbold-klubben HC Midtjylland mistede en af sine største sponsorer, og kom i akut pengemangel, da reklamebureauet Vermø-gruppen i sidste måned gik konkurs.

Men nu tror klubben igen på fremtiden. Den har netop præsenteret Sparekassen Kronjylland som sin nye hovedsponsor.

Tre-årig aftale

Parterne har skrevet en tre-årig aftale, og den glæder formand for klubben, Per Egebjerg, selvom klubben ikke helt er i mål:

- Men i kraft af at det er et hovedsponsorat så giver det den ro der skal til, for at vi kan udvikle HC Midtjylland fremadrettet. Jeg forventer, at vi ret hurtigt kan koncentrere os om at vinde nogle flere kampe og nå i mål med vores projekt.

Se interview med formand for HC Midtjylland, Per Egebjerg her

Ingen ny FCM-sponsor endnu

Også FCM Håndbold blev hårdt ramt af Vermø-konkursen. Her har de endnu ikke fundet en ny sponsor, fortæller sportsdirektør Frank Henriksen.

- Men vi snakker i øjeblikket med flere og jeg er sikker på vi finder en løsning, siger han.