Spar 193 millioner på sygehusene

Det er meldingen fra Regeringen til Region Midtjylland. Regionsrådsformand Bent Hansen mener, at Regeringen er ved at gøre ubodelig skade på sundhedsvæsenet.

regionshospitalet_skive2.jpg

193 millioner kroner skal Region Midtjylland helt præcist spare. Og det kommer ifølge Bent Hansen til at koste dyrt.

- Vi har i forvejen gennemført besparelser over tre på over en milliard, siger Bent Hansen.

Lokale politikere fra Socialdemokraterne og De Radikale mener, at besparelserne skyldes et løftebrud fra Regeringen.

- Regeringen havde lavet lovforslaget og sendt det i høring, men nu har de trukket det væk, fortæller regionsrådsmedlem Andreas Steenberg fra De Radikale.