SOK tættere på Karup

Søværnets Operative Kommando er nu endnu et skridt tættere på beslutningen om at flytte til Karup.

Harens_Operative_Kommando.jpg

En ny redegørelse fra forsvarschef Peter Bartram foreslår som ventet, at Søværnets Operative Kommando flyttes til Karup. Allerede i november var forsvarschefen ude og sige, at en sammenlægning i Karup er en god idé, men nu er forslaget altså blevet til en anbefaling. Hvis det bliver til virkelighed, vil forsvarets tre operative enheder, Hærens Operative Kommando (HOK), Søværnets Operative Kommando (SOK) og Flyvertaktisk Kommando (FTK) være samlet på ét sted.

Politisk beslutning

Beslutningen om at flytte Søværnets Operative Kommando til Karup skal nu træffes politisk.  

- Tanken om at samle de operative kommandoer i Karup er en god idé. På den måde får vi mest muligt ud af de ressourcer, vi nu har, siger Kristian Pihl Lorentzen, der er medlem af forsvarsudvalget for Venstre.

Næstformanden i forsvarsudvalget Socialdemokraternes Annette Lind mener folketinget bør følge forsvarschefens anbefaling og samle de tre operative kommandoer i Karup.

- Jeg synes, det er en rigtig god idé at slå værnene sammen i Karup. I det hele taget er det en god idé at slå de tre værn sammen og se det som en helhed og ikke som tre værn, siger Annette Lind fra Socialdemokraterne.

TV/MIDT-VEST sendte i november dette indslag om sammenlægningen:

2:10
Søværnets Operative Kommando kan blive flyttet til Karup i forbindelse med en spareplan.