Søger vidner til knivstikkeri

Mand stukket i baglåret under slagsmål på værtshus i Nykøbing.

ThistedPolitiDoer_type1.jpg

Lokalpolitiet i Thisted vil gerne høre fra eventuelle vidner, der kan hjælpe med at opklare et knivstikkeri på værtshuset Savannen i Nykøbing natten til lørdag.

Knivstikkeriet startede med en batalje inde på værtshuset. To mænd var ifølge politiet oppe at toppes og gik ud i værtshuset baggård for at slås videre. Og herefter blev den ene - en 30-årig mand - snittet baglåret. Han skulle ifølge politiet ikke være kommet alvorligt til skade.

- Hvis der er vidner, der ikke er afhørt af politiet, må de gerne rette henvendelse til os på telefon 114, siger Christian Toftemark Jørgensen fra lokalpolitiet i Thisted.

Gerningsmanden stak af fra stedet, men politiet har et godt signalement at gå efter.

Det drejer sig om en kraftig mand af afrikansk udseende. Han er cirka 170 centimeter og har kort sort hår og gråsprængt fuldskæg. Han havde en gråsort trøje og en grå baseballkasket på.