TV MIDTVEST

Smukke toner på plænen i Skive

Karin Høgh var en af tilskuerne til opera i Skive. Foto: Sebastian Andreasen Rasch, TV MIDTVEST

I dag kunne tilskuere nyde smuk opera på en plæne i Skive.

I København har de operahuset. I Skive har de en grøn plæne. Og her kan man faktisk også, i hvert fald én gang om året, få opera-toner serveret på en søndag.

Og tilskuerne var meget tilfredse med, hvad de så og hørte. Og så endda i solskin.

- Det er fantastisk. Simpelthen. Det er musik, som jeg kender. Selvom jeg ikke er den store operatilhænger, så er det alligevel musik, jeg kender, siger Karin Høgh fra Skjern. Hun nød koncerten, og hun overvejer at komme igen.

Operaen stod Sign Sneh Schreiber og Magnus Vigillius for. Resten af lyden kom fra Skive Opera Symfoniorkester sammen med Prinsens Musikkorps og Skive Operakor.

- Det er godt stillet an. Der er mange medvirkende, og det er et godt initiativ at tage for en by som Skive, siger Børge Bisgaard, som har taget turen fra Randers.

Der var omkring 750 tilskuere til dagens opera i Skive. 

01:15 Luk video

 

Tip os Har du et godt tip?