Sløv Valentinsdag

Det er søndag og valentinsdag. Og det passer skidt, for mændene glemmer dagen på en fridag.

Det skulle ellers være en romantisk dag med blomster og chokolade. Men mændene har simpelthen glemt valentinsdag.

- Normalt gejler mændene hinanden op på arbejdspladsen til at købe en valentinsbuket til konen. Men i dag har de jo fri, siger Sonja Henriksen, indehaver af Viborgvejs Blomster i Holstebro.

Det har resulteret i den værste valentinsdag for Viborgvejs Blomster. Flere andre blomsterforretninger kan nikke genkendende til billedet.

- Det hjælper heller ikke, at vinterferien lige er begyndt, tilføjer Britta Egholm, indehaver af Blomsterforretningen Solsikken i Holstebro.

Se indslaget fra TV/MIDTVEST her: