Slåskamp i asyllejr

Slåskamp i asyllejr

Politiet blev i nat kaldt ud til uroligheder ved teltlejren i Thisted.

Omkring klokken to i nat blev politiet kaldt ud til teltlejren i Thisted. Meldingen lød på, at 20-30 af teltlejrens beboere skulle være kommet op at slås. 

Politiet kom ud til slåskampen og fik styr på de involverede. De ved endnu ikke, hvor mange der præcis var med til at skabe urolighederne.

- Vi har anholdt to personer derude. De har sovet den ud i detentionen, og de kommer så ud i dag, siger politikommissær fra lokalpolitiet i Thisted, Jørgen Jensen. 

 De to anholdte kan se frem til en bøde på grund af balladen.