Skoleelever på udflugt til 3,2 mio.

5300 skoleelever fra hele Ringkøbing-Skjern Kommune drog fredag på skoleudflugt til DR's koncerthus i København. En tur til i alt 3,2 millioner kroner.

1809KONCERT.jpg

Elever fra alle Ringkøbing-Skjern Kommunes skoler var inviteret med på den lange bustur til København. Omkring 5300 skoleelever tog fredag morgen klokken 6.30 turen til hovedstaden på en kulturudflugt betalt af kommunen.

Eleverne skulle blandt andet på museum og overvære en symfonikoncert i DR Koncerthuset.

- Bare det sat sidde inde i koncertsalen og opleve lyden og musikken - at vi kan koncentrere os 100% om det. Jeg tænker, at det bliver helt unikt, siger Birgit Paabøl Svendsen, der er skoleleder på Hee Skole. 

Udflugten har ad flere omgange skabt debat. Først på grund af prisen på flere millioner, og dernæst fordi at en række ADHD-børn ikke måtte komme med på turen. På trods af puklerne på vejen, blev de mange elever sendt afsted i dag.

- Det er mange penge og det heller ikke noget, vi kommer til at gøre hvert eneste år. Muligvis bliver det den eneste gang nogensinde. Det var en mulighed, der opstod, og hvor vi sagde ja tak, fordi vi kunne se, at der var nogle spændende perspektiver i det, fortæller Lennart Qvist, formand for Børne og Ungeudvalget i Ringkøbing-Skjern Kommune.

Kom med på busturen til København her:

1:59