Skolebyggeri trækker

Skolebyggeri trækker

Håndværksmestre er sultne efter at bygge ny skole i Tjørring.

At 26 totalentreprenører fra hele landet har budt ind på at bygge en ny skole i Tjørring bekræfter, at byggebranchen er sulten.

Herning Kommune har i følge Herning Folkeblad oplevet en massiv interesse for skolebyggeriet. Håndværksmestre fra hele landet har deltaget i konkurrencen om at få fingre i ordren på sammenlagt 130 millioner kroner.

Totalentreprisen gælder en ny skole samt en daginstitution, som skal placeres i forbindelse med Nordvesthallen i Tjørring.

Tal fra Dansk Byggeri viser i følge Folkebladet, at beskæftigelsen i byggebranchen er faldet med mere end seks procent, fordi nybyggeriet er gået i stå. Med det in mente, har entreprenører så langt væk fra som hovedstaden valgt at byde ind på skolebyggeriet i Herning.

Hvem der får ordren afgøres til oktober. Tjørrings nye skole bliver til børn fra 0. til 6. klasse. Skolen skal stå færdig i 2011.