Sivebæk sender Viborg over stregen

Med en 3-2 sejr over lokalrivalerne fra Skive, er Viborg nu rykket op over nedrykningsstregen.

Christian Sivebæk scorede det afgørende mål i kampen mod Skive IK.
Christian Sivebæk scorede det afgørende mål i kampen mod Skive IK.
Foto: Claus Rud Jensen

Søndag eftermiddag bød på lokalopgør i Viborg, hvor nedrykkerne tog imod lokalrivalerne fra Skive IK.

Viborg fik ellers en noget lunken start på 1. division, hvor de tabte de første tre kampe i sæsonen. Siden da er det blevet til to sejre og ét enkelt nederlag til Viborg. Kampen mod Skive i dag var vigtig, fordi begge hold lå lige under stregen i rækken.

0:29
De spiller i hver sin klub, men de har også tidligere spillet sammen. Inden dagens kamp var Morten Bech fra Viborg FF og Thomas Dalgaard fra Skive IK noget uenige om, hvem der blev kampens vinder.

Første mål blev sendt i kassen af den tidligere Viborg-spiller Thomas Dalgaard, da han scorede for Skive på en kontra efter kun et kvarters spilletid.
Rivalernes scoring stod dog kun på måltavlen i nogle får minutter, inden Andreas Albers lavede en sikker udligning.
Og det var ikke det eneste mål, Viborg-spilleren satte i kassen. Et kvarter senere afsluttede selv samme Andreas Albers et kontraangreb og gjorde stillingen til 2-1.

I anden halvleg gik det ikke helt så smurt for Viborg-mandskabet, og Skives Mathias Pedersen udlignede i midten af anden halvleg.
Dagens helt store helt blev dog Christian Sivebæk, som i de allersidste minutter scorede kampens sidste mål, inden fløjtet lød og stillingen endte 3-2.

- Jeg synes, vi har gang i noget rigtig spændende. Lad os sige, vi bliver rigtig gode, når vi kan spille en hel god kamp. I dag spiller vi jo heller ikke godt i 90 minutter, så der er meget potentionale. Men vi skal blive mere stabile, det er klart, siger Christian Sivebæk fra Viborg FF.

Med sejren er Viborg nu rykket op på en ottendeplads, og er dermed rykket op over stregen.