Sidste Olufsen ud af bestyrelsen i B&O

Sidste Olufsen ud af bestyrelsen i B&O

En familieepoke slutter i dag, når Bang & Olufsen holder generalforsamling. Den sidste efterkommer af stifterne træder tilbage.

Gennem 87 år har stifterne og deres efterkommere siddet med ved bestyrelsesbordet i Bang & Olufsen. Peter Skak Olufsen har indtil nu været den sidste efterkommer af stifterne, men nu falder han for aldersgrænsen på 70 år. Og der er ingen fra familien, der kommer til at udfylde hans plads.

Farbrors værk

Peter Skak Olufsen er kammerherrer og tidligere godsejer. Det var hans farbror Svend Olufsen, der i 1925 stiftede virksomheden sammen med Peter Bang. Og Peter Skak Olufsen har været bestyrelsesformand i 12 år og medlem af bestyrelsen i 40 år.

Peter Skak Olufsen vil nu koncentrere sig om sine andre bestyrelsesposter og den daglige drift af sønnens gods Quistrup ved Struer.

Direktør afløser ham

I bestyrelsen bliver han afløst af André Loesekrug-Pietri, der er direktør for A Capital. Et firma som for nyligt har investreret i B&O.