Serie-indbrud hos golfklubber

Politiet kigger på ligheder i tre forskellige indbrud hos golfklubber i weekenden.

Foto: Åskov Glofklub
Foto: Åskov Glofklub

Tre indbrud hos golfklubber i Dejbjerg, Brande og Sdr. Felding i weekenden får politiet til at tro, at der er tale om de samme gerningsmænd. 

- Indbrud på en golfklub er som sådan ikke usædvanligt, men når man bruger kræfter på at komme igennem mure i golfklubber den samme weekend, så er der noget, der kan tyde på, at der er en sammenhæng imellem indbruddene, siger Jeppe James, der er vagthavende hos politiet i Herning.  

Lørdag var det Dejbjerg Golfklub, der fik stjålet et pengeskab i et voldsomt indbrud, hvor tyvene brugte klubbens traktor til at bryde igennem en mur. 

Billedet er fra indbruddet hos Åskov Golfklub i Sdr. Felding. 
Billedet er fra indbruddet hos Åskov Golfklub i Sdr. Felding. 
Foto: Åskov Golfklub

 

Billedet her er fra indbruddet i Dejbjerg Golfklub. 
Billedet her er fra indbruddet i Dejbjerg Golfklub. 

Men også søndag har Brande Golfklub og Åskov Golfklub i Sdr. Felding være udsat for indbrud. Også i Sdr. Felding har gerningsmændene brugt tid og kræfter på at ødelægge mure. Selv om et dog ikke lykkedes tyvene i Sdr. Felding at komme igennem væggen, er en dør blevet ødelagt og golfklubben har både fået stjålet penge og goldtøj.

- Vi har ikke helt overblik over det, men der er taget en del herre-golftøj, og så er der taget nogle penge, siger klubben sekretær, Hanne Slot. 

Udover tøj og penge slap tyvene også af sted med Åskov Golfklubs overvågningscomputer, som gemmer overvågningsbillederne. Men måske kan, der alligevel være flere spor at gå efter end de, som tyvene har efterladt i Sdr. Felding. 

- Der er nogen, som sidder og kigger overordnet på fremgangsmåden på den her type sager, og hvis der er sammenfaldende detaljer, vil sagerne blive efterforsket samlet, siger Jeppe James fra politiet i Herning.  

 

0:50
Dejbjerg Golfklub var i nat udsat for et pengeskabskup.