Seminarie-leder: Ændring på ændring

Lederen af seminariet i Skive kritiserer forslag om at gøre læreruddannelsen længere.

Et forslag om at forlænge læreruddannelsen fra fire til fem år får en kølig modtagelse fra den daglige leder af Skive Seminarium, Jens Møller.

- Selvfølgelig skal vi forbedre de ting, der er brug for at forbedre. Men umiddelbart virker det ufornuftigt, at man den ene gang efter den anden ændrer på ændringer, inden ændringerne er slået fuldt igennem, siger Jens Møller til TV/Midt-Vest.

Forslaget om en længere læreruddannelse kommer fra Skolens Rejsehold - en uafhængig gruppe fagpersoner, der i løbet af efteråret har besøgt 20 folkeskoler i et såkaldt 360 graders eftersyn.

Det er kun to år siden, uddannelsen sidst blev ændret, og det første hold lærerstuderende under den nye ordning er endnu ikke uddannede.

Interview med seminarieleder Jens Møller og studerende Lars Løvig: