Royal hjælp til krisecenter

Holstebro Krisecenter får støtte fra Mary-fonden.

Kronprinsesse Mary.jpg

Holstebro Krisecenter får nu lidt flere midler til at hjælpe de kvinder, der har taget skridtet ud af et voldigt forhold.Som det sjette krisecenter i Danmark får de nu en håndsrækning fra Mary-fondens koncept "Råd til Livet". Det skrive P4 Midt og Vest.

Rådgivning

Støtten består af professionel rådgivning fra uvildige socialrådgivere, økonomer og jurister. Noget der, ifølge lederen af krisecenteret, kan få meget stor betydning for kvinderne:

- Økonomien er ofte et stort råd. I og med der kommer professionelle rådgivere ind i huset, så får kvinderne et håb om, at der er en løsning ud af problemerne, fortæller Karin Houmann til P4 Midt og Vest.

Jubilæumsgave

Støtten kommer som en slags jubilæumsgave. På torsdag er det nemlig 25 år siden, at Holstebro Krisecenter åbnede. Desværre har Kronprinsesse Mary ikke mulighed for at deltage i jubilæumsfesten, da hun er på besøg i hjemlandet Australien.

Inden Holstebro er støtten er allerede givet fem andre steder i landet: Mødrehjælpen i København og Aarhus samt til krisecentre i Esbjerg, Aarhus og Helsingør.