Røveri mod bordel

En 32-årig kvinde på en massageklinik på Viborgvej i Skive blev omkring midnat i nat udsat for røveri af en kunde.

bordeller.jpg

Kvinden fra massageklinikken blev i nat omkring midnat truet med en kniv og frarøvet omkring 5.000 kroner.

- Hun har en kunde inde, og efter hun har betjent ham, som man nu gør sådan et sted, begik han røveri ved at true hende med en kniv, fortæller Vicepolitiinspektør Allan Laustsen fra Lokalpolitiet i Skive til Radio Midt & Vest

Politiet har sikret sig prøver fra mandens sæd, som er sendt til DNA-undersøgelse, og politiet håber, det kan lede dem på sporet. Politiet efterlyser dog en mand med følgende signalement: Omkring 25 år, cirka 185 centimeter, sydlandsk af udseende, tynd til ranglet og iført en grøn jakke.

Oplysninger til politiet på telefon 114.