Rikke Møller EM-guldvinder

Rikke Møller EM-guldvinder

Rikke Møller Pedersen blev i går aftes europamester i 100 meter brystsvømning ved EM-stævnet i Berlin

Første hånd på væggen i langbanebassinet i finalen i 100 meter brystsvømning i går aftes var Rikke Møller Pedersens.

Den 25-årige svømmestjerne fra Herning/NTC tilbagelagde de 100 meter på 1.06,23 minut - 81 hundrededele af et sekund foran den svenske svømmer Jennie Johansson og sikrede sig dermed i sikker stil guldmedaljen.

Storfavorit

Rikke Møller Pedersen var storfavorit i finalen, efter hun kvalificerede sig til finalen med den suverænt bedste tid. 100 meter distancen er ellers ikke Rikke Møller Pedersens bedste disciplin. Hun er normalet stærkere på 200 meter, hvor hun også er indehaver af verdensrekorden.

Semifinalerne på 200 meter begynder torsdag aften.