Randzonesag: Landmænd frifindes

Landmand Povl Blak Bojer og sønnen Christian Blak Bojer fra Thy er i dag blevet frifundet i en principiel sagen om ikke at overholde randzoneloven.

110515 Randzoner.jpg

Mandag morgen klokken 9.00 faldt der dom i sagen om overtrædelse af randzoneloven. Begge tiltalte, Povl Blak Bojer og sønnen Christian Blak Bojer fra Thy, blev frifundet. 

Ifølge Ritzau peger retten på, at der ikke er tvivl om, at de tiltalte har dyrket de nævnte områder. Men retten henholder sig til, at der på gerningstidspunktet - i efteråret 2012 og foråret 2013 - var stor usikkerhed om den nærmere forståelse af randzoneloven. Blandt andet var de kort, der skulle udpege zonerne, i alvorlig grad behæftet med fejl.

Oven i det har retten også bemærket, at det kort tid efter lovens ikrafttræden, var nødvendigt at revidere loven.

Sagen kort

Randzoneloven betød at landmænd skulle braklægge en zone på ti meter ned til vandløb for at nedbringe mængden af kvælstof i vandet. Povl Blak Bojer og en række andre landmænd har nægtet at følge loven, fordi de mener, den er i strid med Grundlovens bestemmelse om den private ejendomsret.    

Retten i Holstebro har ikke taget stilling til, om randzoneloven er i strid med ekspropriationsretlige grundsætninger eller EU- retten.    

Hele rettens begrundelse kan læses her.

Artiklen opdateres..