Protest-plakater i valgkampen

Alternative plakater præger lygtepælene i Tjørring ved Herning.

PlakatBurka_0.jpg

Fem dage før valget prydes landsdelens lygtepæle med ansigterne på kandidaterne til sæderne i de lokale byråd. Men i Tjørring er der ikke kun valgplakater, men også plakater med et noget anderledes budskab. På en plakat med et billede af en kvinde klædt i niqab er der på arabisk skrevet et alternativt valgbudskab. Ifølge AOH.dk er ordlyden: "Din stemme er blot en joke".

- Det er godt, vi lever i et land med demokrati, så folk kommer med deres mening, fordi i andre lande er der mennesker, der går i døden for deres mening, siger den lokale kandidat Reza Saadi, der stiller op for Socialdemokraterne.

Det vides endnu ikke, hvem der har sat plakaterne op.