Politiker trækker sig fra byrådet

Læsgænger Casper Mouritsen trækker sig nu fra byrådet i Silkeborg. Han stopper på grund af manglende tid.

Den 1. august 2015 søgte Casper Mouritsen orlov fra byrådet i Silkeborg, fordi han på grund af sin virksomhed ikke havde tid til byrådsarbejdet. Nu har han så besluttet, at han trækker sig helt fra byrådet.

- Jeg har haft en travl tid, hvor min skiltevirksomhed har fået det meste af min opmærksomhed. Det trives jeg med, og jeg har flere projekter, som jeg godt kunne tænke mig at bruge min tid og opmærksomhed på i fremtiden, siger Casper Mouritsen.

En turbulent tid

I 2014 forlod han Socialdemokratiet og blev løsgænger. Men senere skifte han til Venstre - et parti som han blev smidt ud af efter kritiske udtalelser om finansieringen af en ny p-kælder. I sommeren 2015 søgte han orlov fra sit politiske hverv, og nu er han altså helt ude af byrådet i Silkeborg.

Casper Mouritsen afviser ikke at vende tilbage til politik på et senere tidspunkt.