Politiet er på sporet af blotter i Holstebro

Overvågningsvideo kan formentlig hjælpe ordensmagten i en sag om blufærdighedskrænkelse.

Foto: Flemming Christensen, TV MIDTVEST

Politiet regner med at have gode chancer for at finde frem til den mand, der mandag blottede sig tre gange i Holstebro.

- Vi har fået at vide, at han kan ses på en overvågningsvideo fra Nørreport Centret. Den skal vi nu have sikret os, og så har vi også fået et tip om, hvem han kan være. Vi har endnu ikke talt med vedkommende, men vi føler os på rette spor, siger politikommissær Peder Christensen.

Den unge mand slog første gang til mandag klokken 14.45 ved Nørreport Centret, hvor han onanerede foran en 30-årig kvinde.

Om aftenen var han på spil i træningscentret Loop, hvor han blottede sig for en 39-årig kvinde, og senere gik det ud over 13-årig pige.

Den unge mand, der var mellem 25 og 30 år, beskrives som udenlandsk af udseende. Han var 180 til 190 centimeter, spinkel og havde en hvide trøje og grå joggingbukser på.

Læs også Ved du noget? Tre kvinder krænket på en dag