Politiet efterlyser stadig overhalingsbilist

En uge efter ulykken mellem Karup og Frederiks, hvor tre soldater blev dræbt får politiet stadig henvendelser om den efterlyste VW Golf.

020209KarupBilulykke.JPG

Politiets interesse er fokuseret på en bilist fra Viborg-egnen, der har en bil, som passer på beskrivelsen af den overhalingsbil, der menes at være involveret i dødsulykken fra sidste uge, hvor tre unge soldater mistede livet.

- Indtil videre er det ikke lykkedes at træffe personen, så han kan blive afhørt. Vi vil meget gerne høre om vedkommende kørte på Viborgvej den morgen, og om han ved noget i forbindelse med ulykken, siger Poul Østergaard fra Midt- og Vestjyllands politi til Viborg Stift Folkeblad.

Vidner til ulykken har forklaret politiet, at en ændre VW Golf kørte hasarderet i morgentrafikken, og det kan være den, der har forårsaget ulykken.