Politi: Røver havde skarpladt pistol

Midt- og Vestjyllands Politi afhører mandag eftermiddag en 19-årig mand, der er anholdt efter et bankrøveri mod Ringkjøbing Landbobank

roverilukketskilt.jpg

Han nåede ikke langt, faktisk blev den 19-årige mand fra Holstebro anholdt få hundrede meter fra Ringkjøbing Landbobank, hvor han havde begået bankrøveri.

- Straks vi får meldingen om røveriet, sender vi de patruljer der er i byen ned i området. Og tre til fire minutter senere har vi anholdt gerningsmanden, siger Allan Laustsen fra lokalpolitiet i Holstebro.

Ifølge politiet havde manden en skarpladt pistol på sig, da han blev anholdt. Nu afhører Midt- og Vestjyllands Politi ham i løbet af eftermiddagen. Den 19-årige er kendt af politiet i forvejen.

Se reporter Malene Skree Nordsmarks interview med Allan Laustsen herunder:

0:51
allanlaustsensync