Pape: Konservativ sejr af dimensioner

Foto: Steen Brogaard

Pape: Konservativ sejr af dimensioner

Jubel i den konservative lejr og hos partiformand Søren Pape Poulsen efter store indrømmelser i finanslovsforhandlingerne

Partiformand Søren Pape Poulsen havde svært ved at få armene ned, efter afslutningen på finanslovsforhandlingerne.

Et af partiets helt store mærkesager, fastfrysning af grundskylden, kom med i aftalen om statens husholdningsbudget for 2016. Og det gav store smil på læberne i den konservative forhandlingsgruppe.

- Vi kan næsten ikke være i os selv af bare glæde. Det her er en konservativ sejr af dimensioner, sagde Søren Pape Poulsen, efter forhandlingerne var afsluttet.

Rent praktisk betyder aftalen, at boligskatterne holder sig på samme niveau i 2016 som i år. Derudover lykkedes det for de konservative at få kravet om mere politi samt forøgelse af den humanitæret nødhjæl til flygtninge i nærområderne gennem forhandlingerne.

- Jeg synes faktisk vi har fået en rigtig god aftale, konkluderede Søren Pape Poulsen, da han trådte ud fra forhandlingerne.

Succesen kommer efter en svært periode for den konservative partiformand. Allerede kort tid efter han forlod borgmesterposten i Viborg for at blive formand, kom han i strid modvind. Ved det seneste valg fik partiet det dårligste resultat nogensinde, og endte som folketingets mindste parti.

Formanden for de konservative i Vestjyllands Storkreds Christian Baunbæk Espersen, glæder sig over Søren Pape Poulsens finanslovs resultater.

- Det her er hans politiske svendestykke, som han bestod med glans. Søren har vist at han er en dygtig forhandler, som skaber resultater nationalt på Christiansborg. Det er væsentligt for de konservative og for mig, siger formanden.    

 Hør TV2`s politiske kommentator, Anders Langballe giv sit bud på Søren Pape Poulsens finanslovs-succes:

00:32 Luk video