Pape fik salen til at koge efter kanonvalg – hør hans tale her

Søren Pape Poulsen holdt valgtale for sine partifæller, der jublede i sejrsrus over Konservatives valgresultat.

05:48

Her kan du høre Søren Pape Poulsens tale til de Konservatives valgfest.

Søren Pape Poulsen og Konservative har klaret sig eminent ved dette folketingsvalg.

Det borgerlige parti går seks mandater frem og kan dermed se frem til at få hele 12 mandater i Folketinget.

Læs også Minut for minut: Sådan forløb valgaftenen

Ved 23-tiden onsdag aften gik partileder Søren Pape Poulsen så på scenen til de Konservatives valgfest for at holde tale og fejre aftenen med sine ellevilde partifæller.  

- Tak, tak, tak, lød det fra Pape, der næsten ikke kunne bryde igennem lydmuren af jubel i salen. 

- Hva’ - blev vi lige fordoblet der? Det her er simpelthen for vildt, fortsatte partiformanden.

Søren Pape Poulsen kunne samtidig løfte sløret for, at nerverne har siddet udenpå tøjet det meste af dagen.

- Jeg har siddet i sådan en choktilstand. Er det virkelig det her, der sker? Kan det virkelig passe, at vi har fået den største mandatfremgang i 35 år?

- Det her var ikke sket, hvis ikke, vi var stået sammen og havde knoklet.

En surrealistisk valgdag

Den surrealistiske valgdag begyndte allerede at tage fart for Søren Pape Poulsen onsdag eftermiddag, da en sidste meningsmåling fra Megafon spåede, at de Konservative ville gå fra seks til 10 mandater.

- Hvis det bliver virkelighed, så ved jeg simpelthen ikke, hvad jeg skal gøre ved mig selv, sagde Søren Pape Poulsen til TV MIDTVEST, der bad om hans kommentar til målingen.

Mandatfremgangen er nu en realitet – som bekendt med yderligere to mandater end prognosen forudsagde.

Du kan se Søren Pape Poulsens tale til de Konservatives valgfest øverst i artiklen.

01:25

- Hvis det bliver virkelighed, så ved jeg simpelthen ikke, hvad jeg skal gøre ved mig selv, lød det fra Søren Pape onsdag eftermiddag, inden valgstederne lukkede. 

Luk video