Palletyv får 80 dage i fængsel

En af de tre palletyve, der natten til mandag blev anholdt for at stjæle 60 paller ved Ørnhøj har fået en straksdom på 80 dage i fængsel. De to andre tyve blev derimod løsladt.

PolitiErme_0.jpg

Klokken 00.30 natten til mandag blev tre mænd anholdt med 60 paller bag i en hvid varevogn. Pallerne var stjålet fra en virksomhed ved Ørnhøj.

I formiddag blev de to af mændene løsladt, mens den tredje tyv blev fremstillet i grundlovsforhør, da han er en gammel kending af politiet.

Ved grundlovsforhøret blev han idømt en straksdom på 80 dages fængsel.

- Han er kendt i vores system, hvor han tidligere har begået tyveri, og derfor fik han en straksdom, siger vagtchef Anders Olesen til tvmidtvest.dk

De to øvrige mænd, der blev løsladt, som er tiltalt for tyveri, afventer nu en dato, hvor de skal i retten.